rubikscube træning

Træn din hjerne med disse stimulerende hobbyer


Der er mange måder at fordrive tiden på, men hvis du gerne vil stimulere din hjerne samtidig, handler det om at vælge rigtigt. Der er stor forskel på, hvordan du bruger din fritid, så hvis du alligevel går og leder efter en ny hobby, kan du lige så godt vælge én, som også gør noget godt for dig. Når tingene både kan være sjove og stimulerende, så bliver det ikke meget bedre.

Læs med her, og få forslag til to sjove hobbyer, som stimulerer og udvikler din hjerne.

Få gang i rubiks cuben

Rubiks cuben er en udfordrende og sjov lille genstand, som de fleste af os nok kender til. Den farverige firkant kan være svær at løse, men når først du lærer teknikken, kan du med tiden blive en sand ekspert.

Først og fremmest skal du naturligvis have fat i en terning. Den kan du for eksempel købe på https://mastercubestore.dk/. Når først den er i huset, kan du gå i gang med at øve dig.

Som udgangspunkt ligger der masser af gode guides online. Du kan eksempelvis søge på YouTube, hvor rigtig mange forskellige rubiks cube-entusiaster har givet deres bud på, hvordan du lettest og hurtigst lærer at samle den drilske terning. Ofte vil det være sådan, at du starter med at samle én side. Når først den er ordnet, går du så videre med teknikken.

Selve teorien bag er relativt nem at forstå, men det bliver temmelig udfordrende, når du skal stå på egne ben. Der gælder det nemlig om at huske alle de ting, du har lært, og så kan det hurtigt gå galt. Du træner både din hukommelse og din systematiske tænkning med en rubiks cube, og det er jo to ting, vi alle gerne vil score højt på.

rubikscubes

Kast dig ud i et slag skak

Skak er et ældgammelt spil, og nogle vil måske endda kalde det en sportsgren. Uanset hvad kræver det både stor koncentration og evnen til at tænke forud for sine handlinger. Det betyder, at de ting du lærer i et spil skak nemt kan anvendes i hverdagslivet også.

Hvis du aldrig har prøvet det før, er online et godt sted at starte. Her kan du først og fremmest lære reglerne, og når du er nået så langt, kan du finde modstandere på dit eget niveau. Der er rigtig mange, som beslutter sig for at lære skak som voksne, så du kan hurtigt finde andre begyndere, du kan spille imod.

Et skakspil kan tage mange timer, og derfor er det den perfekte hobby, hvis du har godt med tid. Det kræver selvfølgelig også en stor mængde tålmodighed og ikke mindst taktisk snilde, så hvis du gerne vil træne disse ting, er skak ligeledes et ideelt sted at starte.

Når først du har øvet dig et stykke tid, kan du jo udfordre den mest habile spiller, du kender. Skak kan også være en rigtig god måde at udbygge venskaber på, fordi I så pludselig har en fælles hobby, I kan dyrke sammen.