badeværelsesrenovering

Husk disse råd til din badeværelsesrenovering


Ét af de rum i huset, der er mest krævende at renovere, er badeværelset. Det gælder både økonomisk og håndværksmæssigt. Undersøg muligheder og regler på området. Notér dine ønsker ned og vær klar til at revidere dem hen ad vejen.

Helt eller delvist nyt

Det er en god idé at overveje, om du ønsker et fuldstændig nyt badeværelse, eller om du ønsker at genbruge nogle dele og forny noget andet. Begge dele kan give et godt resultat.

Det er en god idé at få en ekspert med på råd allerede i de første tanker om renoveringen. Det kan Flex VVS hjælpe med. Der er visse ting, som kun en autoriseret VVS’er må lave. Spørg altid om, hvad dette gælder.

Fliser, belysning og rengøring

Ved valg af fliser bør du tænke på lyset i rummet – både det naturlige og det kunstige. Beslutningen om fliser gælder også omfanget af fliser. Skal der være fliser på gulv og vægge? Eller kun dele af væggene? Du gør dig selv en tjeneste ved at undersøge, hvad valget betyder for rengøringen. Hvis nem rengøring er vigtig for dig, bør du vælge en løsning, der tager højde for det.

Toilettet og håndvasken

Skal toilettet skiftes, skal du tage stilling til, om det skal være et vanligt toilet som det kendte gulvtoilet. En anden mulighed er et væghængt toilet.

Lad toilet og håndvask passe sammen i. Mange mærker tilbyder begge dele, så det fremstår som en enhed. Det giver et flot helhedsindtryk af rummet. Har du brug for to håndvaske, eller klarer du dig nemt med ét?

lækkert badeværelse

Bruser og bad

Der findes et utal af muligheder, når det handler om brusere. Før du vælger model, skal du have besluttet, hvordan bruseren skal være. Skal det være en decideret bruser, eller ønsker du også et badekar? Skal bruseren være en brusekabine, eller skal det være indbygget?

Armaturets æstetik og funktionalitet

Armaturet er et sted, hvor du forholdsvist enkelt kan sætte et personligt præg på badeværelset. Husk at tænke på, om det skal være børnevenligt. Ved valg af armatur er funktionalitet og æstetik to essentielle begreber.

Belysningen skal være ordentlig

En vigtig detalje på badeværelset er lyset. Særligt omkring spejlet er godt lys en nødvendighed for barbering o.lign. Du kan lade belysningen være synlig med overdådige lamper eller lade det være usynligt med LED-indbyggede spot og projektører.

En god varme

Gulvvarme er næsten uundværligt på badeværelset. Er det eksisterende gammelt, er det en god investering at få lagt et nyt. Spørg dig for, hvad der anbefales til netop dit badeværelse.

De små detaljer

Når de store beslutninger er taget, kommer selve indretningen af badeværelset. Tænk på detaljerne i form af farver og pyntegenstande. Investér i nyt badeforhæng og nye håndklæder og lad dem passe sammen. Lad evt. håndklæderne få en plads uden for skabene, så det giver farve til de ofte hvide, kølige fliser.

En badeværelsesrenovering er en større ting at kaste sig ud i, så ved at bruge tid og penge på de sidste detaljer, kan dette gøre hele forskellen.